Praktiske oplysninger

HUSK..

Påklædning:
Har dit barn en FDF skjorte skal denne altid bæres, når vi mødes til FDF.
Da vi ofte foretrækker at være ude, hvis vejret og programmet passer til det, er det vigtigt, at din barn er påklædt praktisk herefter. Lad være at give børnene nyt tøj på, da det er træls, hvis der kommer maling el.lign. på.
Det er også en god ide at have spist hjemmefra og evt. medbringe en drikkedunk til møderne.
                                                         
Afbud:
Dit barns leder vil RIGTIG gerne vide besked, hvis dit barn ikke kan deltage i FDF en aften. Ring eller skriv besked, så vi ikke står og venter forgæves på et barn, som ikke kommer.

Mærker:
Der bliver taget mærker med jævne mellemrum i klasserne. Mærkerne sættes i snoren, på FDF skjortens højre ærme. Hvis man har en ældre skjorte, kan man hænge mærkerne i en snor.
Det er barnets eget ansvar at holde styr på mærkerne.
Hvis mærkerne knækker, kan de bytte mærkerne ved dens leder.
 
De voksne:
Husk at alle de voksne i FDF er frivillige uden specielle forudsætninger, men som brænder for at hygge, have det sjovt og give børnene nogle gode oplevelser.
Vi forventer at både ledere, forældre og FDF-børnene udviser respekt for hinanden. Dette giver det bedste kammeratskab både i Kærhuset og udenfor FDF-regi.

Børnenes ting:
Børn og forældre har udelukkende ansvaret for, at børnene får deres overtøj, cykelhjelm, bagage, ting  m.v. med hjem efter mødeaftener/ture/lejre.